Hvornår er du lykkelig?
Blog Hvornår er du lykkelig? Lykke er en underlig størrelse, hvad definerer om du er lykkelig? Skal du være glad altid for at være lykkelig? Hvornår føler du dig lykkelig? Skal man jagte lykken? Jeg har den seneste tid gået med en følelse af lykke. Jeg ved ikke rigtig, hvordan den er opstået, det føles blot som om, jeg har alt, hvad jeg behøver. Mit humør ændres ikke, fordi det er regnvejr eller stormer, det er bare. På en eller anden måde føles det måske lidt som at være nyforelsket, men der er ingen genstand for min forelskelse. Jeg føler en dyb og inderlig ro, at jeg bare skal være, jeg behøver ikke forestille noget, jeg er bare. Jeg har altid tænkt, at jeg skulle præstere, at jeg skulle være bedst til alting. Jeg har virkelig brugt meget energi på at være perfekt. Men når jeg ikke længere behøver bruge energi på at gøre alting til perfektion og udtænke, hvordan jeg får alting til at syntes perfekt, så frigør det i virkeligheden en masse energi til alt mulig andet. Den energi er livskraft. Er det vigtigt, om jeg får vasket gulvet i dag eller i morgen? Er det vigtigt om jeg får byttet julegaver i dag eller i morgen? Jeg gør, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Lige nu er jeg bare og det er det helt rigtige sted lige nu, det føles godt i maven og i hjertet. Sydney Banks skriver i Den glemte forbindelse, at når dit sind er fyldt med negative tanker, oplever du automatisk en negativ virkelighed. Og ud fra samme ide, vil et sind fyldt med positive tanker automatisk opleve en langt mere fredfyldt virkelighed. ”Slip dine negative tanker. De er ikke andet end passerende tanker. Da er du på vej til at finde fred i sindet, som du søger med mere positive følelser overfor dig selv og andre. Sydney Banks skriver ligeledes, at når vi ser, at fortiden ikke længere er virkelig, men kun et minde båret gennem tiden af vores egne tanker, så går disse hændelsers intensitet og betydning i opløsning. Svaret ligger ikke i fortiden, fortiden har måske påvirket vores nuværende situation, men svaret findes kun i nuet. Alle mine tanker om oplevelser, jeg har haft i det seneste års tid, er væk. De er et minde, som jeg ikke længere behøver at dvæle ved. Jeg kan heller ikke dvæle ved tanker om fremtiden, for den kan jeg ikke styre alligevel med mine tanker. Der sker, hvad der sker og lige nu, der har jeg det godt. Du og jeg er begge perfekte, som vi er. Ingen er uperfekte eller også er vi alle perfekt uperfekte 😊. Det har ingen betydning. Du er født lykkelig, jeg er født lykkelig. Ulykkelig er noget, vi tænker os til. Alle gør deres bedste i forhold til den tænkning, som virker rigtig for dem. Derfor har vi heller ikke den samme oplevelse af virkeligheden. Du har din virkelighed og jeg har min, selvom vi måske står lige ved siden af hinanden, så skaber vi hver især vores egen virkelighed ud fra de tanker, som vi med vores hjerne tænker ud fra de sanseoplevelser, vi har lige i det øjeblik. Vi har millioner af sanseoplevelser hver dag. Det er ikke dem alle, at hjernen overhovedet har kapacitet til at tænke over, langt de fleste er automatiserede og når aldrig derud, hvor der dannes tanker om dem. Vi ser og mærker noget forskelligt. Vinden føles frisk på kinden for mig, men måske kold for dig, dermed bliver gåturen en forskellig oplevelse for os begge. Og dine tanker er lige så flygtige som vinden, men hvis du bruger livskraft på at vægte dem igen og igen i stedet for at give slip, så kan du tænke dig ulykkelig. Lige nu er jeg lykkelig, det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke også kan tænke mig ulykkelig igen en anden dag. Men for nu er jeg lykkelig. Jeg har masser af livskraft, der er ro i sindet. . SRV Liv Jeg har 8 års erfaring som sagsbehandlende ergoterapeut inden for hjælpemidler til både børn og voksne. Jeg har derudover en stor interesse i sanseintegration og har en videreuddannelse i Sensory Profile. Jeg er i gang med en uddannelse som 3P Practioner, som handler om at udbrede kendskabet til Sydney Banks psykologiske forståelse 3 universelle principper. En forståelse som kan have stor betydning for din mentale sundhed. Jeg har derudover et indgående kendskab til KMD Nexus og Sundhedslogistik. Vil du også ændre dit liv? Så tøv ikke med at kontakte mig for en helt uforpligtende samtale, om hvad jeg kan gøre for dig. Ring til mig nu 40206442
Nyhed
Blog Nyhed Jeg har den glædelige nyhed at dele, at jeg i dag er blevet certificeret Stimulastik ® instruktør. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte hold op i Stimulastik ® for forældre og spædbørn. Jeg forventer at starte hold op fra 5. januar i Kerteminde. Hvad er Stimulastik ® Stimulastik ® er gymnastik og stimulation til spædbørn. Konceptet er udviklet af ergoterapeuter til børn i alderen 0-1 år og foregår på små hold, hvor du som forældre er aktiv med dit barn og hvor ergoterapeuten giver idéer til stimulation af barnet gennem leg. Stimulastik ® består af en række lege, som styrker barnets sansemotorik og som er overkommelige og enkle at udføre med barnet, de kan også nemt udføres derhjemme for at understøtte og fremme barnets udvikling. I Stimulastik® benytter instruktøren sin ergoterapeutiske viden til at træne og stimulere børn med normal udvikling i deres nuværende og næste udviklingszone.Hun benytter sin viden om sansebearbejdning, hjernens udvikling, leg og aktivitet til at stimulere og motivere barnet og give det glæde ved at være aktivt. Desuden benytter instruktøren sin ergoterapeutiske viden om såvel sundhedsfremme som omgivelsernes betydning, til at vejlede forældrene i, hvordan de udnytter dagligdags aktiviteter til at stimulere barnet. SRV Liv Jeg har 8 års erfaring som sagsbehandlende ergoterapeut inden for hjælpemidler til både børn og voksne. Jeg har derudover en stor interesse i sanseintegration og har en videreuddannelse i Sensory Profile. Jeg er i gang med en uddannelse som 3P Practioner, som handler om at udbrede kendskabet til Sydney Banks psykologiske forståelse 3 universelle principper. En forståelse som kan have stor betydning for din mentale sundhed. Jeg har derudover et indgående kendskab til KMD Nexus og Sundhedslogistik. Vil du også ændre dit liv? Så tøv ikke med at kontakte mig for en helt uforpligtende samtale, om hvad jeg kan gøre for dig. Ring til mig nu 40206442
Vidste du det?
Blog Vidste du det? Jeg har fokuseret meget på den mentale sundhed, sanser og hjælpemidler her på min hjemmeside, men vidste du, at jeg har mange års erfaring i APV, tilpasning af arbejdspladser og arbejdsmiljø. Jeg er uddannet produktionsingeniør og en den uddannelse handler jo om at optimere arbejdsprocesser, så de foregår mest rationelt. For at en arbejdsproces uanset om den foregår bag et skrivebord eller i en produktion kan forløbe bedst muligt, så er man nødt til at kikke på omgivelserne og tilpasse disse både til den enkelte person, men også til det arbejde, der skal udføres. Jeg har tidligere drevet selvstændig virksomhed med 42 ansatte, hvor jeg har udarbejdet APV’er og sikkerhedsdatablade, fordi vi arbejdede med kemi. Da jeg valgte at uddanne mig til ergoterapeut, var det fordi jeg kunne se et lighedstegn mellem de to uddannelser. At muliggøre aktiviteter ved at tilpasse aktiviteten og omgivelserne til den person, der skulle udføre den. Kan du se lighedstegnet? Nu er mere viden om kroppens fysiologi, psyke og ergonomi blevet bygget på den tekniske viden, jeg i forvejen havde i forhold til arbejdets udførsel. Jeg har derfor det perfekte udgangspunkt for at tilbyde hjælp til indretning af arbejdspladser, udarbejdelse af APV’er og kikke på trivsel. Kontakt mig, hvis jeg skal hjælpe dig i din virksomhed. Kontakt mig – srvliv.dk SRV Liv Jeg har 8 års erfaring som sagsbehandlende ergoterapeut inden for hjælpemidler til både børn og voksne. Jeg har derudover en stor interesse i sanseintegration og har en videreuddannelse i Sensory Profile. Jeg er i gang med en uddannelse som 3P Practioner, som handler om at udbrede kendskabet til Sydney Banks psykologiske forståelse 3 universelle principper. En forståelse som kan have stor betydning for din mentale sundhed. Jeg har derudover et indgående kendskab til KMD Nexus og Sundhedslogistik. Vil du også ændre dit liv? Så tøv ikke med at kontakte mig for en helt uforpligtende samtale, om hvad jeg kan gøre for dig. Ring til mig nu 40206442
Tilgivelse
Blog Tilgivelse Det seneste års tid har jeg brugt meget tid på at dvæle og tænke over situationer i mit arbejdsliv, som gjorde mig ondt. Jeg oplevede, at andre ikke ville mig det godt. Min oplevelse var skabt af mine tanker og ved at dvæle ved dem, blev opfattelsen af dem, kun forstærket. Men sket er sket og det skete er fortid. Du kan ikke ændre fortiden ved at tænke over den. Den er fortid. Du kan kun være i nuet og ved at fortsætte med at tænke over fortidens oplevelse, skabt af dine egne tanker, går du glip af nuet. Tilgiv dig selv og andre, ikke for hvad du eller de måtte have gjort, men tilgiv personen. Lad være med at give energi til fortiden ved at tænke over den. Derigennem får du energi til nuet. Ret din opmærksomhed mod nuet og følg dit hjerte. 1 Kommentar Adminoktober 24, 2023 at 5:14 pm | EditSvar test Skriv en kommentar Annuller svar Logget ind som Admin. Rediger din profil. Log ud? Krævede felter er markeret med * Message* SRV Liv Jeg har 8 års erfaring som sagsbehandlende ergoterapeut inden for hjælpemidler til både børn og voksne. Jeg har derudover en stor interesse i sanseintegration og har en videreuddannelse i Sensory Profile. Jeg er i gang med en uddannelse som 3P Practioner, som handler om at udbrede kendskabet til Sydney Banks psykologiske forståelse 3 universelle principper. En forståelse som kan have stor betydning for din mentale sundhed. Jeg har derudover et indgående kendskab til KMD Nexus og Sundhedslogistik. Vil du også ændre dit liv? Så tøv ikke med at kontakte mig for en helt uforpligtende samtale, om hvad jeg kan gøre for dig. Ring til mig nu 40206442
Sæbebobler
Thought is not reality; yet it is through Thought that our realities are created.
It is what we as humans put into our thoughts that dictates what we think of life.
Sydney Banks
Hvem er jeg?
Hvem er jeg? er i virkeligheden et meget stort spørgsmål. Når nogen spørger, hvem er du, så svarer vi tit med hvad vi laver som profession, vores ægteskabelige status, alder, hvor mange børn, vi har etc.